Handelsbetingelser

Daily’s, Downtown, Niche, Spis i Byen og Take Offer

Daily’s, Downtown, Niche, Spis i Byen og Take Offer er brands og registreret som binavne under Daily Media ApS, CVR-nr: 32 78 07 09.

Ovenstående virksomhed og brands omtales nedenfor under fællesbetegnelsen Selskabet.

Alle navne og varemærker på siden tilhører Daily Media ApS eller dennes samarbejdspartnere og må kun anvendes med forudgående tilladelse fra Daily Media ApS.

1. Ansvarsbegrænsning

Selskabet er udelukkende formidler af de kampagner, der bliver udbudt på Selskabets hjemmesider. Det er Selskabets samarbejdspartner (også kaldet Aftaleparten, Forhandleren og Leverandøren), og ikke Selskabet, som leverer de varer eller tjenesteydelser, som værdibeviset giver adgang til. Samarbejdspartneren er ansvarlig for aftalens opfyldelse og er forbrugerens egentlige aftalepart. Selskabet er derfor ikke erstatningsansvarlig for skader, økonomisk tab eller fejl og mangler i forbindelse med en given kampagne eller det produkt/ydelse et værdibevis, giver adgang til. Alle spørgsmål vedrørende et specifikt produkt, levering, reklamation mv. skal rettes direkte til den enkelte forhandler.

2. Indgåelse af Aftale

2.1 Disse handelsbetingelser finder anvendelse ved køb af en ydelse eller produkt på hjemmesiden dailys.dk, downtown.dk, niche.dk, spisibyen.dk eller takeoffer.dk herunder undersider samt ved generel brug af hjemmesiderne.

2.2 Du skal mindst være 18 år for at købe et værdibevis. Når du køber et værdibevis, bekræfter du også, at du er mindst 18 år. Vi forbeholder os retten til at afvise kunder under 18 år.

Når du køber et fysisk produkt, der skal leveres til dig, skal du være bosat i Danmark for kunne modtage produktet købt via Selskabet. Hvis du fx er bosat i Grønland, eller Færøerne, vil det ikke være muligt at købe et fysisk produkt, der skal leveres hjem til dig. Vi forbeholder os derfor retten til at annullere et køb, hvis Forhandleren ikke ønsker at sende varen til Grønland eller Færøerne.

2.3 Som udgangspunkt vil du have 14 dages fortrydelsesret på dit køb hos Selskabet, dog vil der være tilbud hvor du kan have kortere eller ingen fortrydelsesret. Dette vil fremgå i betingelserne for tilbuddet. Se nærmere under pkt. 5. ”Fortrydelsesret”.

2.4 Ved køb af en ydelse på Selskabets hjemmesider er du selv ansvarlig for at de indtastede oplysninger er korrekte. I enkelte tilfælde vil forkerte oplysninger medføre at ydelsen ikke kan leveres, eller gennemføres og Selskabet kan ikke holdes til ansvar for dette.

Kontakt vores kundeservice på 8987 3737 eller 
kundeservice@dailys.dk for alle henvendelser undtagen køb af rejser og hotelophold.

Hvis din henvendelse omhandler rejser og hotelophold, skal du kontakte vores kundeservice på 8987 3131 eller takeoffer@dailys.dk.

3. Priser, betaling og køb

3.1 Alle priser bliver fastsat efter aftale med den pågældende Forhandler som udbyder ydelsen. Priserne er vejledende udsalgspriser i danske kroner (DKK) inklusive told, øvrige afgifter og moms – i det omfang der er tale om momspligtige ydelser.
Eventuelle tillæg, turistskatter, administrationsgebyrer, ekspeditionsgebyrer (se pkt. 3.2) er ikke inkluderet.
  

3.2 I forbindelse med dit køb pålægges et ekspeditionsgebyr på 8,75 kr., der dækker over omkostninger til administration og håndtering af købet. På alle køb af rejser og hotelophold, er ekspeditionsgebyret 1,75% af ordrebeløbet.
Ekspeditionsgebyret vil fremgå af prisen, før du betaler.

Til sidst i købsprocessen tillægges der også et kortgebyr, såfremt kortet er et virksomhedskort eller kortet er udstedt udenfor EEA (European Economic Area), der dækker omkostninger til håndtering af betalingen. Kortgebyrets størrelse varierer efter det betalingskort, du anvender. Kortgebyret refunderes ikke ved annullering, kreditering eller refundering af din ordre.

3.3 Selskabet kan med jævne mellemrum tilbyde samme type tilbud til forskellige priser. Prisstrukturen er dynamisk og du kan derfor ikke forlange at få samme tilbud til en tidligere set pris eller omvendt få refunderet delvist beløb for en tidligere købt ydelse/produkt.

3.4 Særlige betingelser ved køb af rejser og ophold

3.4.1 Selskabet kan efter aftalens indgåelse foretage ændringer i den aftalte pris for rejsen, såfremt der sker ændringer i:

 - Transportomkostninger, herunder brændstofpriser

- Skatter og afgifter eller gebyrer for visse tjenesteydelser, så som lufthavns-, havne-, landings- eller startafgifter

- Valutakurser, som er anvendt ved beregning af prisen for den pågældende pakkerejse

 Beregningen af disse ændringer foretages efter nedenstående regneeksempler:

Aftalt pris

Ændring

Beregning

Ny pris

3000 DKK

Heraf brændstoftillæg: 200 DKK

Stigning i brændstoftillæg: 50 DKK

 

200 DKK + 50 DKK

 

3050 DKK

 

3000 DKK

Heraf skatter og afgifter: 500 DKK

Stigning i skatter og afgifter: 100 DKK

 

500 DKK + 100 DKK

 

3100 DKK

 

3000 DKK

Afregnet til valutakurs 3.00

Kursændring: 3.0 til 3.1

 

(3000 DKK / 3.00)*3.1

 

3100 DKK

 


Selskabet meddeler kunden om prisforhøjelser og prisnedsættelser snarest muligt, efter dette er blevet besluttet. Prisen kan max. forhøjes med 10 % af rejsens pris og senest 20 dage før afrejse. Hvis forhøjelsen er mere end 10 % af rejsens pris, vil kunden være berettiget til vederlagsfrit at annullere købet.

3.4.2 Ved navneændring på flybillet opkræves et navneændringsgebyr samt et administrationsgebyr.

Navneændringsgebyret er variabelt, da dette fastsættes af flyselskaberne, og opkræves pr. navn der ændres. Navneændringsgebyret tilfalder det respektive flyselskab.

Administrationsgebyret er fast DKK 100,00 pr. ændret navn. Efter modtagelse af navneændringsgebyr og administrationsgebyr, foretager Selskabet navneændringen hos flyselskabet og du modtager umiddelbart herefter nye rejsedokumenter. Navneændringer er udelukkende på forespørgsel hos Selskabet. Det kan ikke garanteres at navneændring altid er muligt. En forespørgsel skal ske senest 7 hverdage inden afrejse.

3.4.3 Såfremt du foretager navneændring direkte hos Selskabets samarbejdspartner og udenom Selskabet, opkræves du et navneændringsgebyr som tilfalder flyselskabet samt et evt. administrationsgebyr fastsat af Selskabets samarbejdspartner. Betalingen af det samlede beløb sker direkte til Selskabets samarbejdspartner ud fra disses betalingsvilkår. I sådanne tilfælde er Selskabet ikke ansvarlig for, at du modtager de opdaterede rejsedokumenter. Ligeledes er Selskabet ikke ansvarlig for, at du modtager information om eventuelle ændringer i rejsen, såfremt Selskabet ikke er gjort skriftlig bekendt fra Kunden om omtalte navneændring.

3.5. Hvis du har købt et værdibevis til en kampagne, vil værdibeviset udstedes og sendes til dig, så snart vi har bekræftet at betalingen er gennemført.
Hvis du har foretaget et køb af en ydelse, der ikke udløser et værdibevis, fx en booket rejse eller et fysisk produkt, igangsættes din ordre, så snart vi har bekræftet at betalingen er gennemført.
Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt. Du kan altid finde dit værdibevis på din profil under “Min Profil - mine værdibeviser” samt se kvitteringen for dit køb under ”Ordrehistorik”.

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme.
Pengene er reserveret på dit kort eller konto indtil:

1.      Vi hæver beløbet, når købet er gået igennem

2.      indtil pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder.

Ved refunderinger, kan du opleve at beløbet vil figurere som reserveret. I tilfælde som disse vil det udligne sig selv, og du skal derfor ikke gøre yderligere. Der kan gå op til 30 dage før et reserveret beløb frigives ved refundering.

Såfremt det ikke er muligt for Selskabet at registrere din betaling – uanset årsag, anses salget ikke for gennemført, og du har ikke krav på udlevering af værdibevis eller modtagelse af den pågældende ydelse.

3.6 Ved evt. mistanke om svindel, forbeholder vi os retten til at suspendere ethvert køb indtil det er undersøgt, hvorvidt der er tale om svindel eller ej.

4. Indløsning af værdibevis

4.1 Selskabet er alene formidler af kampagner, og derfor skal købte værdibeviser ikke indløses hos Selskabet, men hos den Forhandler, der er angivet på værdibeviset. På værdibeviset står det også beskrevet, hvilke eventuelle begrænsninger eller betingelser, der er forbundet ved indløsningen, samt hvordan indløsningen skal foregå.

4.2 Når du har indløst værdibeviset ved at foretage reservation/booking direkte hos Forhandleren, er reservationen/bookingen låst, og du kan alene foretage ændringer heri, såfremt dette tillades i henhold til Forhandlerens afbestillingsregler.

4.3 Forhandleren, der udbyder den pågældende ydelse til salg, og hvortil et værdibevis er formidlet, har muligvis kun allokeret en del af sin kapacitet til indløsning af værdibeviser formidlet af Selskabet. Det kan derfor undtagelsesvist forekomme, at Forhandleren har ledig kapacitet til at foretage en normal kontantbooking, men ikke har kapacitet til at foretage en booking ved indløsning af et værdibevis formidlet af Selskabet.

4.4 Værdibeviser skal udnyttes inden udløb af den frist, der er fastsat i det pågældende værdibevis. Efter endt indløsningsperiode kan værdibeviset ikke benyttes. Værdibeviset anses herefter som forældet, og vil stå som indløst i vores system.

5. Fortrydelsesret

5.1 Fortrydelsesret for køb af værdibeviser

5.1.1 Din fortrydelsesret udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget dit værdibevis. Hvis du skal gøre brug af din fortrydelsesret, skal du inden for de 14 dage give Selskabet besked om, at du ønsker at fortryde dit køb. Det kan du gøre ved at skrive til: kundeservice@dailys.dk, ringe på tlf.: 89 87 37 37 eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder her.

5.1.2 I din henvendelse, skal du tydeligt gøre opmærksom på, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret. Inden for de første 14 dage kan du få dine penge retur på dit betalingskort, såfremt dette er benyttet ved købet. Hvis du har betalt med et indestående på din konto hos Selskabet, sker tilbagebetaling således hertil.

Efter de 14 dages fortrydelsesret kan du ikke få refunderet dine penge.

5.2 Fortrydelsesret for køb af fysiske produkter

5.2.1 Der gælder de samme regler for fortrydelse af et køb af et fysisk produkt, som ved fortrydelse af et køb af et værdibevis (jf. pkt. 5.1).

5.2.2 For at fortryde købet af et fysisk produkt, skal du kontakte samt sende varen retur til Forhandleren. Alle relevante informationer vil fremgå af dit værdibevis. Såfremt der er tvivl om proceduren, skal du kontakte Selskabets kundeservice hurtigst muligt, og indenfor de før nævnte 14 dage. Du betaler selv for returfragten. Varen SKAL være i ubrugt stand og i uåbnet emballage, og leverandøren dækker ikke udgifter forbundet med returnering. Manglende original emballage kan udgøre en værdiforringelse af produktet. Du har ansvaret for produktet fra det tidspunkt, du modtager det. Sker der en forringelse af produktets værdi, som skyldes uhensigtsmæssig håndtering af produktet, end hvad der er nødvendigt for at fastslå produktets art, egenskaber og den. Du kan læse nærmere omkring returnering af fysiske produkter i vores FAQ

5.2.3 Så snart Selskabet eller Selskabets samarbejdspartner bekræfter at have modtaget produktet, vil dine penge blive refunderet til samme konto, hvorfra pengene oprindeligt har været trukket. Vær opmærksom på, at Selskabet blot er formidler af en given produktkampagne. I tilfælde af spørgsmål vedrørende produktet, levering, reklamation mv. rettes direkte til Selskabets samarbejdspartner. Ved returnering er du ansvarlig for, at produktet er pakket forsvarligt ind, når du sender det retur til den ansvarlige aftalepart.

5.2.4 I visse tilfælde bliver uafhentede varer sendt tilbage til Selskabet. Hvis du ønsker, at Selskabet skal gensende din vare, skal du kontakte Selskabets kundeservice. Det koster 79 kr. i fragtgebyr at få gensendt en vare, og pengene skal overføres til Selskabet, før din vare bliver gensendt. I andre tilfælde bliver uafhentede varer sendt direkte tilbage til Forhandleren. I dette tilfælde skal du kontakte Forhandleren af produktet og selv aftale mulighederne for at få gensendt din uafhentede vare. Selskabet er ikke ansvarlig for Forhandlerens genudsendelsespris.


5.3 Fortrydelsesret for køb af ydelser med fastlagte datoer

5.3.1 Når du køber værdibeviser til fx rejser, ophold, koncerter, teaterforestillinger, kurser eller andre specielle events, som har fastlagte datoer, har du ikke mulighed for at fortryde dit køb, få pengene retur eller ombytte til en anden dato.

Det samme er gældende for pakkerejser, som jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 11 på køb af pakkerejser (rejser inkl. fly) samt specielle ophold, ikke har fortrydelsesret.

Det vil sige, at så snart du har godkendt købet, anses det for værende bindende, og det kan derfor hverken ændres, annulleres eller refunderes.


5.4 Fortrydelsesret for indløste værdibeviser eller ved reservation/booking hos Forhandler

5.4.1 Du kan ikke kreditere dit køb, hvis du har indløst eller benyttet dit værdibevis. Selskabets værdibeviser og købsbetingelser er udarbejdet i overensstemmelse med og omfattet af dansk ret. Selskabet henviser generelt til dansk rets almindelige aftale- og køberetlige regler, herunder reglerne om forbrugerkøb.

5.4.2 Såfremt værdibeviset er benyttet ved reservation/booking hos Forhandleren, kan afbestilling af den foretagne reservation/booking kun ske i henhold til den pågældende Forhandlers afbestillingsregler, på hvilken Selskabet ingen indflydelse har.

5.5 Del-fortrydelse / del-kreditering til konto hos Selskabet (gælder ikke pakkerejser)

5.5.1 Såfremt der fremgår flere købte værdibeviser på én ordre, kan ét eller flere værdibeviser fortrydes/krediteres, selvom de er købt som én ordre (gælder ikke pakkerejser samt tilbud med specielle annulleringsregler som ønskes annulleret udover den på værdibeviset anførte annulleringsregel jf. pkt. 5.6).
Betingelserne for fortrydelse beskrevet i pkt. 5. gælder ved del-fortrydelse.

5.5.2 Ved del-fortrydelse indenfor 14 dage efter køb, tilbagebetaler Selskabet det for værdibeviset erlagte beløb eksklusive administrationsgebyr opkrævet jf. pkt. 3.2, for den del af ordren som annulleres. Tilbagebetaling sker til det betalingsmiddel, med hvilket Kunden har betalt. Har Kunden betalt med et indestående på sin konto hos Selskabet, sker tilbagebetaling således hertil.


5.6 I visse tilfælde kan der forekomme specielle annulleringsregler. Her kan være tale om at annullering frafalder uanset anvendelse/benyttelse af værdibevis, rejse eller ophold efter de 14 dages fortrydelsesret mv. Disse vil altid fremgå af kampagnetilbuddet.

5.7 Selskabet frasiger sig ethvert ansvar for specialaftaler, der er indgået med en given aftalepart, og som går ud over Selskabet generelle handelsbetingelser samt betingelserne i en given kampagne. Laver du derfor en specialaftale med en Forhandler, som overskrider den fastsatte indløsningsperiode eller lignende, kan Selskabet ikke længere holdes ansvarlig, da aftalen vil overgå til Aftaleparten.

6. Gavekort og Daily’s konto

6.1 Hvis du har modtaget eller købt et gavekort, kan du indløse det på alle Selskabets hjemmesider til at købe udbudte ydelser for.

6.2 Hvis du ikke ønsker at bruge dit gavekort, har du som udgangspunkt altid 14 dages returret. Det vil sige, at det fulde beløb kan blive refunderet, hvis du inden for 14 dage efter købet af gavekortet kontakter Selskabets kundeservice. Af sikkerhedsmæssige årsager vil beløbet altid blive ført tilbage til køberens/giverens kreditkort.

6.3 Du kan indløse dit gavekort eller sætte pengene ind på din Daily’s konto i op til 2 år efter købsdatoen.

6.4 Har du penge stående på din Daily’s konto, kan du altid bruge dem til at købe nye ydelser for. Du skal blot klikke i feltet "konto", som betalingsmetode.
Det er ikke muligt at få udbetalt saldoen fra din konto.
Hvis du har fået et beløb krediteret til din konto, har du to år fra krediteringsdatoen til at få pengene brugt på nye værdibeviser, ydelser eller gavekort på Selskabets hjemmesider. Efter de to år betragter vi beløbet som forældet og fjerner det fra din konto. Beløbet er herefter definitivt tabt, så husk at få dine krediterede beløb brugt. 

7. Reklamation

7.1 Det er vigtigt, at du læser alle fremsendte informationer samt vedhæftede filer vedrørende dit køb, da der fremgår vigtige oplysninger, som du har brug for i forbindelse med dit køb/ydelse.

I tilfælde af at du konstaterer fejl eller mangler i fremsendte information, skal du straks efter og senest 48 timer efter modtagelse af informationen, rettes henvendelse til Selskabet herom. Selskabet kan ikke stilles til ansvar for omkostninger ved undladelse heraf.

7.2 Opstår der fejl ved det produkt, som du har købt, eller den ydelse, du har fået udført, skal du gøre dette gældende over for den af Selskabets samarbejdspartnere, hvor tilbuddet er indløst. Købelovens mangelregler finder anvendelse på køb af varer hos Samarbejdspartneren, herunder 2 års reklamationsfrist. Det betyder, at reglerne i købeloven gælder, og at det er den af Selskabets samarbejdspartnere, hvor tilbuddet er indløst, der hæfter for reklamationen. Husk, at du skal reklamere inden for rimelig tid, efter du har opdaget manglen. Reklamerer du inden for 2 måneder, er det sket inden for rimelig tid.

7.3 Hvis du har købt en rejse eller ophold, og oplever fejl eller mangler på destinationen skal der rettes henvendelse til opholdsstedet med det samme. Straks herefter skal der også rettes skriftlig henvendelse til Selskabets kundeservice, hvor det fremgår, hvem der er klaget til på destinationen. Følges proceduren ikke og Selskabet først modtager en evt. klage efter hjemkomst, vil denne blive afvist og evt. kompensation vil ikke være muligt.

7.4 Hvis du har købt et fysisk produkt, men modtager det forkerte produkt fra Forhandleren, kan du, såfremt det er muligt få tilsendt det korrekte produkt, eller få pengene retur når Forhandleren har anerkendt fejlen.

Selskabet fungerer som formidler af produktet, hvorfor du skal kontakte Forhandleren, der står angivet i tilbuddet og på dit værdibevis.

7.5 Dit produkt/ydelse leveres af Aftaleparten/Forhanderen. Selskabet er derfor ikke ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i forbindelse med Aftalepartens levering af varen, og er derfor heller ikke erstatningsansvarlig.
Selskabet har ikke ansvar for evt. tab, som du måtte lide som følge af en Forhandlers konkurs, lukning, nægtelse af at indløse et af Selskabet formidlet værdibevis/køb m.v.

7.6 Selskabets erstatningsansvar overfor Kunden er i alle tilfælde begrænset til et beløb svarende til den betaling, Kunden har erlagt for sit køb.

8. Klagemuligheder

8.1 En eventuel tvist mellem dig og Selskabet bliver afgjort efter dansk ret. Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til kundeservice@dailys.dk.

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Nævnenes Hus
Toldboden 2, 8800 Viborg,
naevneneshus.dk

9. Force majeure, udefrakommende omstændigheder, mv. 

9.1 Selskabet er ikke erstatningsansvarlig overfor Kunden, når der indtræder omstændigheder, som hindrer eller udsætter Selskabets formidling af værdibevis, rejse eller ophold til Kunden. Sådanne omstændigheder kan bl.a. være naturkatastrofer, krig, edb-vira, hacking, DOS- eller DDoS-angreb, spam eller anden unormal belastning af Selskabets systemer, påbud fra offentlige myndigheder og rettighedshavere, eller andre omstændigheder, som Selskabet ikke har direkte kontrol over.

9.2 Såfremt en eller flere af de forannævnte omstændigheder indtræder, er Selskabet efter eget valg berettiget til at udskyde formidlingen af værdibeviset, rejsen eller opholdet, eller til ansvarsfrit at annullere den aftalte rejse helt eller delvist.

10. Behandling af persondata og cookiepolitik

Der henvises til Selskabets privatlivspolitik og cookiepolitik

11. Mailservice

Som en del af vores service vil du opleve, at vi lejlighedsvis udsender servicemails i forbindelse med det bestilte. Du vil fx modtage en servicemail, hvis der opstår ændringer i en kampagne, som du har købt et værdibevis til.

12. Gyldighed og ændring af handelsbetingelserne

Handelsbetingelserne er gældende fra datoen for seneste dato for opdatering, som er angivet nedenfor, og gælder i mangel af anden skriftlig aftale for enhver handel på Selskabets hjemmesider samt ved generel brug af hjemmesiderne.

Selskabet forbeholder sig forbeholder sig ret til på et hvilket som helst tidspunkt at foretage ændringer i nærværende betingelser. De gældende betingelser vil til enhver tid fremgå på Selskabets hjemmesider.


 
KONTAKTOPLYSNINGER
Daily Media ApS
Trommesalen 5, 1. sal
1614 København V
CVR-nummer: 32 78 07 09
Email: 
kundeservice@dailys.dk


Senest opdateret d. 28.06.2024