Drømmerejse til Island







Pakken indeholder:
Direkte fly fra København eller Aalborg - Island med FlyPlay
Rejser man alene eller som venner, vil der være inkluderet 10 kg. håndbagage pr. person (56x45x25 cm)
Hvis I rejser som par, vil I have 1 stk indchecket bagage på 20 kg. i alt.
Ét stk. lille håndtaske pr. person som kan være under sædet (max. 42x32x25 cm)
Transfer til og fra hotellet t/r
4 overnatninger på Hotel Cabin Reykjavik Fjord
Ophold i dobbelt standard-twin eller standard-trippleværelse (alt efter om I er 2 eller 3 personer)
Morgenmad alle dage
Udflugt i Reykjavik med dansktalende lokal guide
Udflugt til "the Secret Lagoon" inklusive badning
Heldagsudflugt til Den Gyldne Cirkel med dansktalende lokal guide
Gratis Wi-Fi på hotellet
Alle skatter og afgifter
OBS: Bemærk, at der skal betales et enkeltværelsestillæg, hvis du lægger et enkeltværelse i kurven.
Datoer for rejsen
Fra København:
12. - 16. august 2025
10. - 14. september 2025
Fra Aalborg:
12. - 16. august 2025
Tilvalg og tillæg:
Du kan tilvælge forskellige tilvalg til din rejse. Tilvalg og tillæg bestilles og betales direkte til GG Tours, når du registrerer din rejse efter køb.
Enkeltværelse: 550 kr. pr. dag
Indchecket bagage max 20 kg.: 790 kr.
Pladsreservationer fra kr. 350 pr. person t/r
Lille flypakke: En ekstra kabinekuffert á 10-12 kg (samme mål), priority boarding og pladser i flyet t/r: 750 kr. pr. person.
Stor flypakke: Prioriteret boarding, pladsreservationer og et stk. indchecket bagage á 20 kg t/r: 1090 kr. pr. person
Afbestillingsforsikring fra. kr. 450 kr. pr. person.
Opgradering til superior værelse med uspecificeret udsigt: 800 kr. pr. person for hele opholdet
Opgradering til superior værelse med city eller sea-view: 950 kr. pr. person for hele opholdet
Børnepriser: 590 kr. for baby og 30% rabat ved børn under 12 år, hvis barnet ledsages af to fuldt betalende voksne (Max to børn i samme værelse).
Hvalsafari (udgår fra Reykjavik Havn): 790 kr. pr. person. 3 timers bådtur i smukke omgivelser i Reykjavik fjord.
South Iceland heldagsudflugt (10 timer) guidet bustur til det sydlige Island med besøg på gletsjeren Sólheimajökull, vandfaldene Seljalandsfoss og Skógafoss de berømte sorte lava strande. Fra kr. 1.190 (inkl frokost)
Oplev Island
På denne rejse får du mulighed for at opleve et af de smukkeste steder i verden! Med aktive gejsere, bjerge, gletsjere og vulkaner er den lille ø et paradis for naturelskere. Nu har du mulighed for at opleve alt det bedste, som vores naboer til nord har at byde på - og endda til en ekstra skarp pris. Rejs afsted i sensommeren, hvor øen stadig blomstrer inden den kommende vinterfrost. Her er vejret mildere, men sommerens turister er forsvundet, hvilket gør sæsonen til et ideelt tidspunkt at opleve Islands magi.
Jeres rejse
Når du rejser med GG Tours kan du trygt læne dig tilbage og tage de mange oplevelser ind. Turen er planlagt dag for dag, og sikrer at I oplever alle øens højdepunkter uden at bekymre jer om logistik og planlægning.
GG Tours benytter nogen af Islands bedste guider i samarbejde med Islandske SeasonTours, som er specialister i guidet naturoplevelser og rundture på Island. Se blandt andet frem til udflugter med naturguide, forfatter og ejer af SeasonTours, Gunnar Gunnarson, som bl.a. har forfattet bøger om den gyldne cirkel, samt danske Helle Kristensen, som har været guide på turene gennem et årti. Endvidere kan I se frem til at møde, digter, forfatter, naturguide, kunstner og kurator Harpa Björnsdottir, som har kunstværker udstillet over hele Island og er nævnt på Wikipedia. Harpa taler ligeledes flydende dansk.
Program for turen:
Dag 1. - Ankomst til Keflavik lufthavn, Reykjavik
Forventet ankomst til Keflavik ca. kl. 13:55. Herefter transfer til hotellet og resten af dagen på egen hånd.
Dag 2. – Guidet tur i Reykjavik - om eftermiddagen mulighed for at deltage i hvalsafari
Fra morgenstunden af begynder den første fulde dag på Island med en guidet rundtur i Reykjavik for hele gruppen. På den guidede tur kommer I forbi highlights som Hallgrimskirken, Koncerthuset, tegnet af danske Henning Larsen, den gamle midtby, hvor man blandt andet finder Altingshuset, og Domkirken. Turen går blandt andet også forbi Universitetsområdet og Nordens hus, tegnet af den kendte finske arkitekt Alvar Aalto.
Turen slutter ved middagstid, hvor man efter et frokoststop tager videre på hvalsafari, hvis dette er tilkøbt. På hvalsafari får I tre skønne timers sejltur i Reykjavikbugten med rig mulighed for at opleve blandt andet vågehvaler, pukkelhvaler, delfiner og meget mere.
Dag 3 – Heldagstur med bus og guide til Den gyldne Cirkel og badning i the Secret Lagoon 09:00 - 18:00
Turen går til Gullfossvandfaldet (det gyldne vandfald), og efterfølgende til Geysir-området, hvor I vil opleve den spektakulære gejser Strokkur. Næste stop er Thingvellir, som bogstaveligt talt ligger med et ben i Amerika og et i Europa/Asien - lige præcist, hvor kontinentalpladerne der bærer de to kontinenter, mødes. Vulkanen Skjaldbreidur nord for Thingvellir sendte for omkring 9.000 år siden en strøm af lava af sted og skabte den kæmpemæssige Thingvellir, som også er stedet, hvor Altinget, det islandske parlament, blev grundlagt helt tilbage i år 930, og stedet har derfor været på Unesco's liste over særligt bevaringsværdige områder siden år 2004.
Om eftermiddagen besøger I The Secret Lagoon, som er naturlige varme kilder placeret i den lille landsby kaldet Fludir i den gyldne cirkel. I får her mulighed for at bade i et unik mineralholdigt og naturligt opvarmet bassin; poolens naturlige omgivelser og mineralholdig damp, som stiger op i luften, giver stedet en magisk og ægte islandsk følelse. Både om efteråret, vinteren og om foråret er der stor sandsynlighed for at se nordlys, som giver et fantastisk lysshow over The Secret Lagoon!
Dag 4 – Heldagsudflugt til Sydisland m. vandfaldene Skógafoss og Seljalandsfoss, gletsjeren, Sólheimajökull, lava stranden Reynisfjara m.m. 08:00 – 18:00 (tilkøbsudflugt)
Første stop på turen er Hvolsvöllur og Skógafoss; et af Islands smukkeste vandfald med 62 meters fald. Derfra tager I videre til gletsjeren Sólheimajökull, som oversat betyder ”Solens Gletsjer”, hvor I skal opleve en verden af fantastiske is formationer, gletsjer søer og hvide, blå og grå nuancer. Gletsjeren er imponerende 1300 m. høj, 1 km lang og 200-300 m. bred. Herefter kan I nyde en frokost på egen hånd på øens sydligste punkt, Vik.
Efter frokost byder turen på to fantastiske stop mere; Reynisfjara strand og Seljalandsfoss. Reynisfjara strand og kyststrækning er kendt som en af verdens allersmukkeste strande og kyster. Næste stop, inden turen går retur mod Reykjavik, er vandfaldet Seljalandsfoss, som udspringer fra vulkan-gletsjeren Eyjafjallajökull. Som noget helt unikt for denne tur, kan man komme bag om vandfaldet, gennem en lille hule og opleve vandfaldet fra indersiden.
Turen på dag 4 er et tilkøb. Hvis man ikke har tilkøbt udflugten, har man hele dagen på egen hånd.
Dag 5 - Transfer til Keflavik lufthavn og fly retur med afgang kl. 06:40 både til Kastrup og Aalborg
Hotel Cabin Reykjavik fjord
Lige ud til den islandske fjord finder I Hotel Cabin. Med sin placering tæt på både havet samt en række seværdigheder i byen, kan I godt glæde jer til at checke ind. Læg vejen forbi Höfdi Hus, hvor den berømte islandske digter Einar Benediktsson engang boede, den smukke Hallgrimskirkja samt Laugavegur, en gade fyldt med caféer butikker og lækre restauranter.
Hotellet blev nyrenoveret i 2015 og med sine 252 værelser og 7 etager står det klar til at modtage eventyrlystne gæster. I skal bo på et af deres fine standardværelser udstyret med både TV og gratis wifi. Hvis I ønsker en smuk udsigt over fjorden, kan I med fordel opgradere til et af hotellets lækre superior værelser. Hver morgen kan I se frem til hotellets dejlige morgenmad, så I er klar til dagens udflugt.
Afrejsedatoer, flytider og priser:
Du vælger din ønskede afrejsedato i købsboksen på denne side i feltet 'dato'.
Alle flytider er i lokale tider. Flytiden er ca. 3 timer og 20 min.
Bemærk, at Island er to timer bagud i forhold til dansk tid, når danmark går efter sommertid.
OBS: Fortrydelsesretten frafalder efter køb, da fly er inkluderet i tilbuddet.
Ud | Udrejse | Hjem | Hjemrejse | Nætter | Fra | Udrejse lufthavn | Pris | Pris (pr. person) | Info |
---|---|---|---|---|---|---|
12.08.2025 | 16.08.2025 | 4 | CPH | København | 6.890,- | |
12.08.2025 | 16.08.2025 | 4 | AAL | Aalborg | 6.890,- | |
10.09.2025 | 14.09.2025 | 4 | CPH | København | 6.490,- |




Godt at vide
Verdens nordligste hovedstad – Reykjavik er den nordligste hovedstad i verden og byder på en unik kombination af kultur, natur og moderne livsstil.
Geotermiske vidundere – Island er fyldt med varme kilder, gejsere og vulkaner. Secret Lagoon og Den Blå Lagune er populære steder at opleve det varme, mineralrige vand.
Midnatssol & nordlys – Om sommeren går solen næsten aldrig ned, mens vinteren byder på magiske nordlys, der danser over himlen.
Unik madkultur – Smag islandske specialiteter som lam, tørret fisk, skyr og den berømte hotdog fra Bæjarins Beztu.
Eventyrlige vandfald – Fra Gullfoss til Skógafoss – Islands vandfald er blandt de smukkeste i verden.
Vikinger og sagaer – Island har en rig historie med vikinger og sagaer, som du kan opleve på Nationalmuseet i Reykjavik.
Hvaler & søpapegøjer – Reykjavik er et af de bedste steder i verden for hvalsafari, og kysterne er hjemsted for tusindvis af søpapegøjer.
Lava og is – På samme dag kan du opleve både vulkanske landskaber og gigantiske gletsjere – en kontrast, der gør Island helt unik.
Sprog & kultur – Islandsk har rødder tilbage til oldnordisk, og islændingene har en stærk litterær tradition med moderne forfattere og gamle sagaer.
Let at udforske – Reykjavik er en lille, hyggelig by, der er nem at opleve til fods, og derfra er der kort afstand til Islands vilde natur.