Gastronomi på Villa Brunnby
















Pakken indeholder:
Ophold på Villa Brunnby på magiske Kullahalvøen i Sydsverige
1 overnatning i et dejligt small dobbeltværelse
Velkomstbobler ved indcheckning
3-retters middag
Smagfuld herregårds-morgenmad efter en god nats søvn
Adgang til shuffleboard, billard og bordtennis
Gratis vandrekort
Gratis Wi-Fi på hotellet
Gratis parkering på hotellet
Ankomst er muligt på udvalgte ugedage mandag - søndag frem til d. 31. august 2025
OBS: Kontakt hotellet på mail: reception@villabrunnby.se for forespørgsler på bookinger
PSST! Villa Brunnby ligger ca. 30 minutter fra Helsingborg og med cirka en times kørsel til Malmø.
Tillæg og tilkøb:
Ankomst i juli: 595 kr. pr. værelse
Opgradering til almindeligt dobbeltværelse: 395 kr. pr. værelse
Opgradering til superior-dobbeltværelse: 595 kr. pr. værelse
Opgradering til 5-retters middag: 175 kr. pr. person
Villa Brunnby
Idyllisk beliggende på Kullahalvøen i Sydsverige, midt mellem Arild og Mölle, finder I det familieejede Villa Brunnby. Fra det herskabelige hus har I en fantastisk udsigt over bølgende græsgange, århundreder gamle ege og en af Sveriges største vinmarker. Den historiske bygning, der oprindeligt er fra slutningen af 1800-tallet, er i dag nøjsomt renoveret med respekt for detaljen. Efter tre års totalrenovering står Villa Brunnby i dag som en herskabelig perle midt i den fantastiske natur. Her bliver I indlogeret i et small-dobbeltværelse, der er indrettet med en dejlig blanding af ældre charme og mere moderne detaljer. Værelset rummer blandt andet en komfortabel, svensklavet seng, en mindre arbejdsplads med skrivebord, samt badeværelse.
TIP! Villa Brunnby er et hundevenligt hotel - så tag gerne din firbenede ven med. Kontakt hotellet ved interesse.
En stor madoplevelse venter
I restauranten på Villa Brunnby bruger de nøje udvalgte lokalproducerede råvarer og laver maden fra bunden - med hensyn til både miljøet og hotellets gæster. Her kan I glæde jer til at sætte jer til rette og få en stor madoplevelse - opholdet inkluderer nemlig en oplevelsesmiddag bestående af 3 velsmagende retter! Intet er overladt til tilfældighederne på Restaurant Amber. Lige fra I træder ind af døren til de mange smukke og velkomponerede retter, kan I godt glæde jer til en helstøbt oplevelse uden sammenligning. Menuen varierer efter dagens høst eller fangst, således der altid garanteres friske råvarer i topklasse. Kombiner den enestående smagsoplevelse med en vin- eller cocktailpakke nøje udvalgt af stedets sommelier. Velbekomme!
Kullahalvøen - Sveriges Toscana
Kullahalvøen byder på en vidunderlig natur! Dertil byder Kullaberg på en næsten uvirkeligt smuk udsigt over havet og Nordvestskåne. Omgivelserne minder om dem i Toscana, og området kaldes derfor også for "Sveriges Toscana". På Kullahalvøen blomstrer fornyelsen og skaberglæden, og her hersker stolte gamle traditioner. Den tykke gode lerjord er nemlig skyld i, at der i dette hjørne af Skåne er blevet lavet keramik i hundredevis af år. På Kullahalvøen kan du blive blæst igennem på toppen af Kullaberg, tage på hvalsafari, bade fra klipperne, gå ture i de hyggelige fiskerlandsbyer og spise udsøgt på de små restauranter. Og så ligger stedet kun 1,5 times kørsel fra Øresundsbroen.






Godt at vide
Nyd de mange faciliteter og timevis af underholdning med billard, shuffleboard, bordfodbold, boule eller brætspil.
Hotellet tilbyder gratis kort, hvis I vil vandre på Kullaberg.
Villa Brunnby har den højeste anmeldelsesscore på hele Kullahalvön og er et af de 10 mest populære hoteller i det nordvestlige Skåne ifølge Sydsvenskan/HD 2023.