Luksusophold på Mortens Kro
Pakken indeholder:
Luksusophold på prisbelønnede Mortens Kro i Aalborg
1 overnatning i stor luksussuite
4-retters tasting-middag (vælg selv 4 retter fra sæsonens 7 tasting-retter)
Overdådig morgenmad serveret privat i suiten
Gratis wi-fi på hotellet under hele opholdet
Ankomst er muligt tirsdag, onsdag og torsdag frem til d. 27. juni 2025
PSST! Mortens Kro vandt i 2022 prisen 'Årets Bo og Spis' i Den Danske Spiseguide!
Tillæg og Tilkøb:
Weekendtillæg hvis ankomst ønskes fredag og lørdag: 1.000 kr. pr. ophold.
Tilkøb parkering: 150 kr. pr. døgn.
Tilkøb 30 gram White Sturgeon caviar med 1 glas Möet & Chandon Champagne serveret i suiten ved ankomst: 398 kr. pr. person.
Vinmenu eller saftmenu til de 4 retter: 590 kr. pr. person.
Mulighed for tilkøb af ekstra retter: Forespørg på hotellet.
Prisbelønnede Mortens Kro
Mortens Kro ligger i centrum af Aalborg i den gamle romantiske bydel, hvor den kan bryste sig af nabogader som Hjelmerstand og Peder Barkes Gade. Mortens Kro kan dateres tilbage til starten af 1970’erne, hvor ejer Morten Nielsen som barn legede ”Mortens Kro” hjemme i forældrenes dagligstue. I professionel henseende har Mortens Kro været åben siden 1997 – først syv år i beskedne lokaler i Algade med plads til 30 gæster og derefter det seneste årti i mere luksuriøse omgivelser i Mølleå Arkaden.
TIP!
Mortens Kro ligger i gåafstand til Aalborg Waterfront med Musikkens Hus og Utzon-centeret, samt banegården og Aalborg Longress og Kulturcenter. I finder både gågader og byens stormagasiner Salling og Magasin i nærheden.
Bo bedre end hjemme
Mortens Kro har i mere end 27 år været garanti for kvalitet og i de nye suiter, som befinder sig på 2. sal over Mortens Kro, bringes stil, personlighed og service til live for den kræsne rejsende, der ønsker at bo bedre end hjemme. Suiterne er rummelige på minimum 86 kvm, og der tilbydes 2 soveværelser med op til 4 overnattende gæster. Værelserne byder bl.a. på fladskærms TV med chrome cast og TV-pakke, Le feu-biopejs, Nespresso-kaffemaskine, veludstyret minibar, køkken, bad- og plejetilbehør, samt morgenkåber og slippers.
Gourmet og gode anmeldelser i det nordjyske
Med dette ophold får I også en sublim gourmet-middag, som I sent vil glemme. Faktisk har Mortens Kro gennem alle årene fået fabelagtige anmeldelser af de danske madanmeldere. I kan med andre ord godt se frem til at blive budt velkommen med en mere end smagfuld 4-retters tastingmenu.
3 hurtige om køkkenet på Mortens Kro:
Mortens Kro byder på en moderne gourmetrestaurant med skandinavisk indretning og unik vinsamling.
Mortens Kro har opnået alle 6 gafler af Nordjyskes madanmelder 6 gange i træk.
Den Danske Spiseguide har rangeret restauranten højest i hele Nordjylland.