Moderne Indisk/Pakistansk Tasting Menu | Zahida i Indre By
Glæd dig til:
Tasting menu hos Zahida (3 appetizers + hovedret + sides)
Autentiske retter - lavet med nordiske, friske ingredienser
At besøge den festlige og enkeltstående restaurant i Indre By
Zahida får 5 ⭐ og er rangeret som #11 ud af 2835 restauranter i København på Tripadvisor.
Normalpris: 325,- / Din pris: 215,- | Spar 34 %
Bekendt - men også eventyrlig
Siden eventyret om Restaurant Zahida startede i 2017, har de to brødre Shane & Bobby Affridi - igennem deres madlavning - forsøgt at gentænke det traditionelle indisk/pakistanske køkken. Målet er at blande rigdommen af pakistanske smagsnuancer med enkelheden og friskheden fra det nordiske køkken, så du som gæst både får lov til at smage noget bekendt, men også bliver sendt på en smagsrejse til varmere himmelstrøg.
I samarbejde med Spis i Byen får du nu mulighed for at smage på deres tasting menu, som indeholder tre appetizers, en valgfri hovedret og to sides. Menuen skydes i gang med noget af en smagsfest. Smag de velkrydrede og -omtalte "Gunpowder Bites" (Krudtpulver bidder) som vækker munden til live ved første bid, den forfinede version af streetfood-klassikeren "Pakora", og den friterede oste-ret vendt i den specielle Szcheuan-sauce.
Menuen bliver for alvor fuldendt med én af de tre lækre hovedretter, Butter Chicken, Butter Chana eller Chana Masala, som bliver serveret sammen med 5-spice Pilau-ris og valgfrit naan-brød. Besøg den utroligt flotte restaurant, spis dig mæt i de lækre retter og slut aften af i den hyggelige bar, som rummer et hav af speciallavede cocktails.
En hyldest til rødderne
Shane & Bobby fik i deres unge år en kæmpe gave fra deres mor - en dyb kærlighed for mad. Gennem deres barndom kunne de to brødre - dagligt - se hvordan deres mor dygtigt tilberedte flere retter, styrede fem uregerlige børn og underholdte gæster - alt sammen med den ynde og gæstfrihed, der er forbundet med den pakistanske og indiske kultur og køkken.
Deres fælles passion for kulinarisk kunst og deres store ønske, om at ære vores mors arv var startskuddet til åbningen af Zahida - som i øvrigt er navnet på deres mor. Som en hyldest til rødderne bliver hver ret sendt ud, med ét ønske - at give den dybe kærlighed til maden videre.
Glæd dig til en mindeværdig menu bestående af ↓
3 appetizers
Gunpowder Bites - Blomkål marineret i vores Gunpowder Masala, derefter dobbeltfriturestegt og vendt i vores tamarind-sauce. Toppet med sesamfrø, purløg og porrespirer.
Seasonal Pakora - En pakora lavet med grønne æbler og rødløg, blandet med vores signatur-pakora-masala og toppet med ananaschutney, kandiseret ingefær og rødbedespirer.
Szcheuan Paneer - Friturestegt paneer-ost vendt i vores Szcheuan-sauce og afsluttet med korianderspirer, chili og purløg. - (Fås også som vegansk version med Tofu)
1 valgfri hovedret
Butter Chicken - Signatur Butter Chicken toppet med koriander, ingefær og chili.
Butter Chana (Vegetar) - Samme signatur-sauce som Butter Chicken, men med kikærter i stedet for kylling. Toppet med koriander, ingefær og chili.
Chana Masala (Vegansk) - En vegansk Butter Chicken. Saucen er baseret på vores hjemmelavede tomatchutney, hvor kyllingen er erstattet med kikærter og toppet med koriander, ingefær og chili.
Hovedretten serveres sammen med: Naan m. hvidløgssmør el. Alm. Naan (vegansk) + 5 Spice Pilau Rice.
Indløsning
Dit værdibevis er gyldigt t.o.m. 31/03-2025
Åbningstider:
Tirsdag–Torsdag: 17:30–23:00
Fredag–Lørdag: 17:30–23:30
Køkkenet lukker 21:30
Gæsternes anmeldelser
Zahida er meget populær blandt tideligere gæster.
Scorer 4,6 / 5 ⭐ på Google. Se et udpluk herunder:
"Zahida experience: En virkelig god oplevelse. Venligt taget imod og med meget imødekommende service hele vejen. Maden var virkelig god og kan anbefales, og så var vi ret begejstrede for, at man kunne vælge både vinmenu, ølmenu eller cocktailmenu til. Sidstnævnte ovenikøbet i en alkoholfri udgave og den valgte vi. Det fortrød vi ikke." -Jan
"Dejlig og smagfuld mad, flot indretning og god service 👌Stedet har en mørk æstetik som byder på en hyggelig stemning for besøgende. Vi bestilte deres tasting menu, som byder på flere forskellige retter som alle var veltilberedt, smagfulde og præsentationen var topklasse som kan ses på billederne 🤤 Tjenerne gav good service og anbefalingen om at bestille deres Lychi drinks var rigtig god da drikken parrede rigtig godt sammen med maden. Dette er en klar anbefaling for at besøge stedet og prøve maden selv 👍" -Fuboz
"Den bedste butter chana i København hands down. Apple pakoras og gun powder bites er desuden et must. Formidabel stemningen og det sødeste personale!" -Natasa